FAKTA – Hvad er NemID?

NemID er en fælles sikker loginløsning til både offentlige og private selvbetjeningsløsninger og til din netbank. Det betyder, at du med NemID bruger det samme log-in alle steder. Uanset om du vil bruge din netbank, tilgå Borger.dk, hente din årsopgørelse fra SKAT, læse din Digitale Post eller ordne dine forsikringer.

Du kan tage NemID med dig og logge på fra andre computere og mobile enheder. Det kræver dog, at du har forbindelse til internettet for at anvende dit NemID.

Hvad bruger vi det til?
Vi bruger NemID til at logge ind på

  • E-Boks
  • Din netbank
  • Borger.dk
  • Skat.dk
  • Nulstille din Unilogin adgangskode
  • Og mange flere steder…

Hvordan kommer jeg på?
NemID består af et bruger-id, en adgangskode og et nøglekort med engangskoder (papkort) eller NemId nøgleapp. Når du logger på, taster du først dit bruger-id og din adgangskode og derefter en kode fra dit nøglekort/ eller godkender anmodningen med din app.

Hvordan kan jeg nulstille min adgangskode?
Når du logger på med dit NemId, er der flere muligheder for at få hjælp, hvis du ikke kan huske din adgangskode.

Hvor kan evt. få hjælp?
Du kan få hjælp til at bestille en ny adgangskode her: 
https://www.nemid.nu/dk-da/faa_hjaelp_til_dit_nemid/bestil_en_ny_adgangskode/

Mere information og vejledning.
https://www.nemid.nu/dk-da/faa_hjaelp_til_dit_nemid/