Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er for unge, der lærer bedst i praksis og ønsker joberfaring, så de kan blive klar til at komme i erhvervsuddannelse eller beskæftigelse.
EGU-forløbet varer typisk 2 år, hvor 2/3 af tiden foregår ude i en privat eller offentlig virksomhed. Den sidste 1/3 af tiden vil være et skoleforløb, som aftales mellem virksomheden, eleven og FGU. Både skole- og praktikforløbene tilrettelægges individuelt så eleven får præcis de kompetencer, som virksomheden har brug for. Hvis det f.eks. er en forudsætning, at eleven har truckcertifikat eller hygiejnebevis for at arbejde hos en virksomhed, vil der være mulighed for at tilegne sig disse kurser, som en del af det samlede skoleforløb.
I praktikperioden får eleverne løn af virksomheden i henhold til de overenskomstmæssige aftaler. På skoleforløbet, modtager elever skoleydelse fra FGU og opkvalificering af eleverne i form af AMU-kurser er uden omkostninger for virksomheden.
EGU-elever skal normalt være fuldtidsbeskæftigede under hele uddannelsen, hvilket svarer til 37 timer om ugen i praktik.
Gennemføres EGU på FGU 3-niveau, er eleven berettiget til optagelse i A-kasse på dimittendvilkår.
Der er mange mennesker, som tror at det kræver en særlig social indsats at ansætte en FGU-elev. Det gør det ikke. Den myte skal simpelthen aflives.
FGU-eleverne kan det samme som alle andre unge mennesker, og de skal lære det samme – at blive en del af arbejdsmarkedet. Vi skal derfor fokusere på det fulde menneske fremfor alt. De har så meget at byde på, og de har hver især et kæmpe stort potentiale!
– Per Bech Grønning
Head of Femern Agency
Er du interesseret i at få en elev i praktik eller erhvervstræning?
Så kontakt en EGU-vejleder for en uforpligtende samtale.
Tina Schultz
EGU-vejleder
Tlf. +45 51 17 99 21
E-mail: tins@fgu-lf.dk
Mette Heide Jørgensen
Vejleder
Tlf. +45 51 17 99 43
E-mail: metj@fgu-lf.dk
Så er du med til at gøre en forskel for unge mennesker i Guldborgsund kommune og i Lolland kommune.
Så har du løbende mulighed for at erhverve motiverede, loyale og fagligt forberedte medarbejdere til ledige stillinger.
Så har du mulighed for at få besat ledige lærerpladser, som kan gavne og udvikle din virksomhed.