FGU Lolland-Falster tilbyder i samarbejde med FGU Nordvestsjælland også AGU Online, som er et undervisningstilbud, hvor du ikke møder fysisk på FGU, men i stedet modtager undervisning på hold online.
Det er FGU Nordvestsjælland som varetager undervisningen. Der undervises i dansk, matematik, engelsk, naturfag og samfundsfag. Du tilknyttes et hold med ca. 10 deltagere, og der er ud over undervisning i fagene også social aktivitet online en gang om ugen.
Alle forløb indledes med en uges intro-forløb, hvor vi hjælper dig godt i gang med dit online-forløb.
FGU Lolland-Falster varetager vejledningen af elever på FGU online, og vi planlægger også frivillige sociale aktiviteter off-line, hvor du får mulighed for at mødes med dine studiekammerater.
Det betyder, at det er din lokale vejleder, som følger dig i dit forløb, og som du altid kan kontakte, hvis der opstår udfordringer undervejs eller hvis du ønsker at ændre på dit online-forløb.
Hvis du ikke selv har pc, kan du låne en på FGU Lolland Falster. Til gengæld er det et krav, at du selv har internet.
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag |
Kl. 8.30-9.00 Stamgruppemøde | Kl. 8.30-9.00 Tjek ind | Kl. 8.30-9.00 Tjek ind | Kl. 8.30-9.00 Tjek ind | Kl. 8.30-9.00 Tjek ind |
Kl. 9.00-12.00 Dansk | Kl. 9.00-12.00 Naturfag | Kl. 9.00-12.00 Matematik | Kl. 9.00-12.00 Engelsk | Kl. 9.00-12.00 Samfundsfag |
Kl. 12.30-14.50 Studietid | Kl. 12.30-14.30 Studietid | Kl. 12.30-14.50 Studietid | Kl. 12.30-14.50 Studietid | Kl. 12.30-14.15 Studietid |
Du kan også vælge kun at have dansk, matematik og engelsk, og der er mulighed for at starte på nedsat tid, som på vores ordinære FGU-hold.
Derudover er der også mulighed for at følge nogle fag online og samtidig følge undervisning på FGU nogle dage.
I 2025-2026 er der opstart:
Hvis du vil høre mere – eller vil tilmeldes til AGU online – er de velkommen til at kontakte vejleder Mette Heide Jørgensen på metj@fgu-lf.dk eller på tlf. 51179943.
Mette Heide Jørgensen
Vejleder
Tlf. +45 51 17 99 43
E-mail: metj@fgu-lf.dk