Den forberedende grunduddannelse (FGU) er for unge under 25 år, der gerne vil i gang med og fuldføre en ungdomsuddannelse eller få et arbejde.
FGU Lolland-Falster tilbyder undervisning i Nykøbing F., Maribo og Nakskov.
Undervisningen tager udgangspunkt i visionen om at tilbyde inspirerende undervisning med høj faglighed i inkluderende fællesskaber, hvor den enkelte elev udvikler sine sociale, faglige og personlige kompetencer.
Vi beskæftiger ca. 50 ansatte og har omkring 250 årselever.
FGU Lolland-Falster agerer ud fra en overordnet 4-årig strategiramme, der følger den siddende bestyrelses funktionsperiode.
Strategirammen omfatter en vision, en mission samt en række strategiske pejlemærker.
Læs mere om skolens strategi her.
FGU Lolland-Falsters samlede virke skal bygge på følgende generelle kendetegn for undervisningen i fag og faglige temaer samt for skolens øvrige aktiviteter. Det didaktiske pædagogiske grundlag omhandler principper såsom Praksisbaseret dannelse og læring, Praksisfællesskab, Autenticitet, Helhedsorienteret undervisning, Innovation og produktudvikling og Sundhed, ernæring og motion.
Læs det fulde didaktiske pædagogiske grundlag her.
Nøgletal
FGU Lolland-Falster udarbejder årligt nøgletal for skolens virke. Nøgletallene indebærer antal årselever, deres aldersfordeling, statistik over overgange fra FGU til uddannelse og beskæftigelse samt statistik over elevstatus efter 12 måneder påbegyndt FGU og Elevfravær.
Du kan gennemse og læse mere om FGU Lolland-Falsters nøgletal her.
Undervisningsmiljø og elevtrivsel
Der gennemføres en årlig elevtrivselsundersøgelse på FGU-skolerne. Du kan læse mere om elevtrivselsundersøgelsen på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk.
Den seneste undersøgelse på FGU Lolland-Falster blev gennemført i efteråret 2021.
Derudover skal FGU-institutionerne skal mindst hvert 3. år gennemføre en særskilt undervisningsmiljøundersøgelse. FGU Lolland-Falsters seneste undervisningsmiljøvurdering er gennemført i februar 2023.
Se resultaterne fra målingerne omkring elevtrivsel og undervisningsmiljø her.
Nedenfor finder du FGU Lolland-Falsters årsrapporter fra første driftsår 2019: